2017.05.11_EUSO2017CPH_(Peter_Bentsen)__DSC03430.jpeg

Lidt billeder fra kvalifikationsrunden på sankt annæ gymnasium

Så er kvalifikationsrunden FærdigBedømt

Pointene er talt op, koderne clearet med de af jer, der venligt stod for anonymiseringen og dermed er pointene blevet fordelt til navngivne gymnasier (htx/stx).

Cuttet for at kvalificere sig til finalen i Sorø lå i år på 59 point (ud af 90 mulige point). Det er et ganske højt krav. I kan se pointfordelingen her:

Pointfordeling kvalifikationsrunde 2024

De otte gymnasier, der skal deltage i finalen 7.-8. marts i Mærsk McKinney Møller Videncenter i Sorø er i tilfældig rækkefølge:

Rødkilde Gymnasium, Maribo Gymnasium, NEXT Sukkertoppen, Bagsværd Gymnasium, Hillerød HTX, Gefion Gymnasium, Birkerød Gymnasium og Gl. Hellerup Gymnasium.

Finaledeltagerne kan allerede nu begynde at forberede sig, her er lidt hints til finalen: 

- Muskler

- Spektrofotometri

- Anvendelse af bestemmelsesnøgle

- Kromatografi

De deltagere, som ikke nåede finalen, får tilsendt diplomer, hvoraf det vil fremgå, hvor mange point man har opnået. Det kan man så sammenholde med søjlediagrammet herover. På den måde kan man direkte se hvilken placering, man har opnået. 

Hvis I ikke kan vente på diplomerne, er I velkomne til at maile til mig (hm@sag.dk) og bede om at få oplyst jeres point.

Samtidig en tak til arrangørskolerne for at lægge lokaler, udstyr og ikke mindst arbejdstid til. Uden jer var DM i Science ikke mulig.

mange venlige hilsner

på arrangørernes vegne

Hans Marker
CC EOES Danmark
DM i Science.


Vi Havde en fantastisk tur til Riga og kom hjem med to flotte SÆT bronzemedaljer!

Team A fra Munkensdam.

Team B fra Aarhus City

Theodor fra Munkensdam skriver:

“Det var en fed oplevelse at få afprøvet mine evner, både i Sorø og i Riga. Jeg fandt ud af, hvor meget jeg kunne inden for naturvidenskab, og det var dejligt at lave nogle forsøg jeg ikke havde prøvet før med nyt udstyr. Generelt så var det meget motiverende at blive udfordret. Ud over det faglige så var der bare et fantastisk fællesskab omkring konkurrencerne, og især i Riga var der mange muligheder for at snakke med andre. Det fede ved at deltage i Riga var også, at det var muligt at møde folk fra alle mulige forskellige lande og samtidigt var der tid til at tage på lidt sightseeing i byen. Det er oplevelse som jeg vil huske for resten af mit liv, og klart noget jeg ville gøre igen, hvis jeg fik muligheden.

− Theodor”

Kolding og Aarhus vandt Guld i sorø.

Den røde planet var guf for de jyske deltagere

Efter to dages arbejde i laboratorierne på Mærsk McKinney Møller Videncenter i Sorø blev vinderne af DM i Science 2023 fundet. Det blev holdene fra Munkensdam Gymnasium og Aarhus Gymnasium City, der var de bedste til at løse problemerne med at rejse i rummet. Hvilke lifesustaning systemer var bedst. Hvordan var Marsjord som dyrkningssubstrat? Hvilken trussel udgør meteornedslag, og hvordan finder man ud af om der er planeter omkring en sol?

Deltagerne fra Munkensdam og Aarhus Gymnasium City skal deltage for Danmark i den europæiske finale, EOES 2023, i Riga i Letland. Her skal de være i en uge fra 29. april til 6. maj. Programmet indeholder både konkurrencedage i laboratorierne og dage med udflugter og socialt samvær med deltagerne fra alle de øvrige europæiske nationer. Følg dem og deres oplevelser på fb.

Sølvmedaljerne gik til Hillerød tekniske Gymnasium og Kold tekniske Gymnasium, mens der var velfortjente og ærefulde bronzemedaljer til HC Ørstedgymnasiet, Lyngby, Svendborg tekniske Gymnasium, Herning Gymnasium og Aarhus Gymnasium Viby.

Så er spændingen udløst.

De bedste deltagende gymnasier i Danmark er fundet. De skal nu møde hinanden i finalen på Mærsk McKinney Møller Science Center i Sorø 1.-2. marts 2023. Det drejer sig om følgende gymnasier (stx/htx) i tilfældig rækkefølge:

Svendborg tekniske Gymnasium, Munkensdam Gymnasium, HCØ Lyngby, Kold tekniske gymnasium, Herning Gymnasium, Aarhus Gymnasium Viby, Aarhus Gymnasium City, Hillerød tekniske Gymnasium, Rødkilde Gymnasium.

Der er både gamle kendinge og helt  nye blandt finaledeltagerne. Herligt at se, og en opmuntring for alle andre gymnasier rundt om i landet. Det er absolut muligt at arbejde sig frem til en finaleplads.

Finaledeltagerne går formentlig i gang med at træne frem mod finalen. Her på siden vil vi vende tilbage med nyt fra finalestævnet - og selvfølgelig også med resultatet: Hvem skal repræsentere Danmark ved EOES 2023 i Riga?

Graf over pointfordeling 2023

Pointfordeling DM 2023

Så er sæson 2023 godt i gang

Inden længe kommer besked om, hvem der skal til Sorø den 1. og 2. marts. Herunder ses kvalifikationsrunden på Hasseris Gymnasium


Nu er det tid til en ny sæson

Årskalenderen er opdateret med dette års deadlines og vigtige begivenheder. Indbydelsen kan du finde her. Tilmelding kan du klare her.

Fantastisk uge i Tjekkiet 😄

Årets deltagere fra Danmark gjorde det igen. Sølv- og bronzemedaljer. Som danske mestre indtog holdene fra HC Ørsted Gymnasiet i Lyngby og HTX Lillebælt et solbeskinnet og sommervarmt Tjekkiet, eller mere præcist Hradec Karlova (byens navn er mere hjemligt, hvis det oversættes: Dronningborg). 

Selvom holdene blev ramt af et coronaafbud umiddelbar før afrejsen, lykkedes det at stille hold. Mikkel fra HTX Lillebælt, som nu gik glip af turen til Tjekkiet, blev erstattet af Anikka fra Gefion Gymnasium, der blev nr. 3 ved DM i Science. Fantastisk at Anikka kunne træde til, og hjælpe Valdemar og Andreas.

I første runde drejede opgaverne i laboratoriet sig om huden, hudens indhold af hyaluronsyre og undersøgelse af hvilke egenskaber hyaluronsyre gav huden, både mekanisk (elasticitet og viskositet) og som fugtighedsgiver. I anden runde handlede det om DNA i alle afskygninger og belyst fra alle sider af de tre hovedfagområder biologi, kemi og fysik.

Heldigvis var der tid til udflugter mellem dagene i laboratoriet, hvor der blev venskaber på tværs af nationaliteter.

Hvis man spurgte de danske deltagere, hvad deres målsætning var, var svaret rimelig klart: de skulle være bedre end svenskerne. Det lykkedes fint, faktisk blev vi nordiske mestre, selvom den titel ikke var spil. Men alligevel, ikke :-)

Til lykke til  HC Ørsted Gymnasiet: Iben, Jonas og Simon med de velfortjente sølvmedaljer

og til HTX Lillebælt/Gefion Gymnasium: Andreas, Valdemar og Anikka med de lige så velfortjente bronzemedaljer.

Det bliver spændende at se, hvem der skal løfte arven næste år, når turen går til Riga i Letland. Så klø på derude, der er store oplevelser på spil.

Lise, Søren, Jan og Hans

trætte men glade turledere.


På vej til Tjekkiet

HTX Lillebælt/Gefion klar til Task 1

HCØ til foredrag om historisk teknologi


Så er det nu!

Deltagerne fra HC Ørsted Gymnasiet og htx Lillebælt er taget til Tjekkiet for at prøve kræfter med deltagere fra hele Europa.

De vil løbende lægge indtryk, oplevelser og fotos op på facebook, hvor I kan følge med. De er i konkurrence tirsdag og torsdag, og vi kender resultatet på fredag.

Man kan holde sig orienteret om hvad der foregår her: den tjekkiske hjemmeside

Alene i ødemarken

var temaet for årets finalestævne ved DM i Science. På Mærsk McKinney Møller Sciencecenter i Sorø skulle de 8 finalehold undersøge behovet for energi hos deltagere i ”Alene i vildmarken” gennem stofskiftemålinger, bestemme hybens C-vitaminindhold, muligheden af at overleve på fangst af – invasive? -flodkrebs, sikre rent drikkevand og afprøve slangebøsser som jagtvåben.

Efter 2 udfordrende dage i laboratorierne kunne Danmarksmestrene i science kåres.

Guld:

  1. HC Ørsted Gymnasiet, Lyngby (Simon Larsen, Iben Boesen, Jonas Kirk) (foto)

  2. HTX Lillebælt (Mikkel Jensen, Andreas Jensen, Valdemar Sarup)



HCØ fik 1. pladsen

HTX Lillebælt fik 2. pladsen

Sølv:

3. Gefion Gymnasium (Ida Baunsgaard, Carlo Cairo, Annika Foote)
4. Aarhus Gymnasium City (Axel Pedersen, Charlotte Dokkedal, Andrea Kongskov)

Bronze:

  • Bagsværd Gymnasium (Audrey Solomon, Caitlin Read, Ali Ghulam)

  • Aarhus Katedralskole (Anni Songliang Guo, Anne Jongliang Guo, Mariam Siam)

  • Tradium (Vicki Monberg, Kira Brandbyge, Hans Christian Walmar)

  • Esbjerg Gymnasium (Emilia Lund, Alexander Kamp Jensen, Cecilie Mogensen)

Ved præmieoverrækkelsen var der boggaver fra LMFK-forlaget og Nucleus, og t-shirts fra Sciencetalenter Danmark til alle. Guldvinderne fra HC Ørsted gymnasiet og HTX Lillebælt repræsenterer Danmark ved den europæiske science-olympiade EOES i Tjekkiet 7.-14. maj 2022. Inden da er der træningsdage på Aarhus Universitet og DTU for de to hold. Kryds fingre og følg dem på fb.

Kvalifikationsrunden ved DM i Science 2022

Så er pointene fra kvalifikationsrunden opgjort, og vi vil som arrangører gerne sige tak til jer og jeres dygtige elever, som har gjort det rigtig godt. I kan se af pointfordelingen herunder. Cuttet for finaledeltagelse lå på 47,25 point ud af 73 mulige.

De 8 finaledeltagere er – nævnt i alfabetisk rækkefølge:

Aarhus Gymnasium City, Aarhus Katedralskole, Bagsværd Gymnasium, Esbjerg Gymnasium, Gefion Gymnasium, HCØ Lyngby, HTX Lillebælt og Tradium, som nu skal dyste i finalen, som afholdes 2.-3. marts på Mærsk McKinney Møller Videncenter i Sorø. Finaledeltagerne vil høre nærmere om program i en særskilt mail.

Vigtigt: Finaledeltagerne skal med det samme finde ud af om de kan deltage både i finalen, men også i en europæiske finale 7.-14.maj + to 1-dages træninger på hhv DTU og Aarhus Universitet forud herfor. Der bliver i alt tale om 9 dages fravær fra normal undervisning. Hvis det ikke kan lade sig gøre, vil finaledel-tageren blive erstattet af det bedst placerede, efterfølgende hold. Så giv venligst besked i løbet af uge 6. Til alle øvrige deltagere sendes diplomer + opnåede point til skolen i løbet af uge 8. Vi vil opfordre jer til at overrække diplomerne til eleverne ved en fællessamling, så eleverne kan få den opmærksomhed, de fortjener. I kan sammenligne jeres point med pointfordelingen herover, og aflæse jeres placering her, når I modtager diplomerne.  

Opgavesættet inklusiv svarark kan I finde under opgaver. Tillykke med de flotte præstationer, tillykke med jeres dygtige elever.

På trods af en stædig virus lykkedes det i år at få afviklet den indledende runde af DM i Science. Fra Ålborg i nord til Kolding i syd, fra Randers i vest til København i øst kæmpede årets deltagere med at eksperimentere og tolke data. Årets opgave havde honning som tema. Deltagerne skulle bestemme sukkerindholdet i honning ved hjælp af både kemiske og fysiske metoder, og derudover skulle de hjælpe biavler Peter Bistrup med at undersøge hans bier. Mikroskopiske undersøgelse af Peter Bistrups bier var nødvendige, når de deltagende skulle afgøre hvilken art og underart af bi, der var tale om. Svært, men sjovt var en af de hyppigste kommentarer fra deltagerne ovenpå de 3 timers anstrengelser i laboratorierne.

Nu er resultatet af deltagernes arbejde sendt til bedømmelse. Resultaterne foreligger en gang i løbet af uge 5, og vil også blive offentliggjort her på hjemmesiden.

Corona-retningslinJer ved

DM i Science 2022

7.januar

Retningslinjers for håndtering af Corona-situationen i forbindelse med afviklingen af kvalifikationsrunden af DM i Science/EOES 2022. 

Vi følger myndighedernes anbefalinger og restriktioner. I takt med ændringer heri, følger vi ændringerne. De arrangerende skoler administrerer også efter myndighedernes regler, så vi går ud fra at vi kan håndtere situationen sammen og undgå smittespredning.

Vi stiller derfor følgende krav for deltagelse ved DM i Science/EOES 2022:

  • at deltagerne og medfølgende lærere kan fremvise gyldigt coronapas i kombination med en negativ kviktest, der er maximalt 48 timer gammel,

  • at de enkelte hold sidder samlet. Deltagere opfordres til at holde afstand til elever fra andre skoler og, i videst mulig udstrækning, om at sidde/stå sammen med deres eget hold i fællesområder og laboratorier.

  • at alle udefra kommende hold hele dagen holdes i laboratoriet samt et på forhånd udpeget fællesrum (i forbindelse med ankomst og introduktion)

  • at der bæres maske/visir når man bevæger sig i fællesområder dvs uden for laboratorier og møderum.

  • at der anvendes maske/visir hver gang man forlader laboratoriet og bevæger sig ud i fællesarealerne.

Der skal stilles håndsprit frem og borde mm skal være afsprittede ved start og afslutning. I øvrigt bør man holde afstand til øvrige deltagende hold.

Hvis den arrangerende skole har yderligere krav, bliver disse gældende. I vil blive orienteret af den arrangerende skole, i så fald.

På styregruppens vegne

Hans Marker
CC EOES Danmark
DM i Science

 

EOES finale 2021 i Szeged, Ungarn

På grund af coronaen var den europæiske finale i 2020 i Tjekkiet aflyst. I 2021 håbede vi til det sidste, at den danske afdeling af EOES - DM i Science - kunne afvikles som sædvanligt, men forværringen i epidemien udelukkede i sidste ende den mulighed.

Men… på europæisk plan har man besluttet at afvikle EOES 2021 i Ungarn på trods af epidemien. Den afvikles virtuelt i dagene fra 9. maj og frem og - tadaaah - Danmark stiller med 2 deltagende hold. Den danske styregruppe har besluttet at tilbyde de to vindende skoler fra 2020, Bagsværd Gymnasium og Kold College at deltage. Det har begge skoler sagt ja til. Det er selvfølgelig ikke de oprindelige vindere, der kommer afsted, men årgangen efter - vi skal stadig overholde alderskravene.

I kan finde EOES 2021 her https://u-szeged.hu/eoes2021/news

Bagsværd Gymnasium holdet: Fra venstre EOES-ansvarlig lærer Mårten Flø Jørgensen, Christian Dyrelund Kolte, Nikolaj Christian Fallenkamp og Alexander Lukinych Schødt.
 
 
kbhraadhus.jpg
 

Årskalender 2023 - 2024

  • 15. December 2023

    • Frist for tilmelding af hold på tre elever hvoraf ingen må være fyldt 17 år den

      31. december 2023.

    • Tilmelding foregår i formularen på https://eoes.dk/#tilmedling-section senest fredag den 15. december

  • 12. Januar 2024

    • Elevnavne og fødselsdata for de tilmeldte elever sendes til tc@tradium.dk senest fredag den 12. januar 2024.

  • 23. Januar 2024

    • Regionale kvalifikationsrunder tirsdag i uge 4 kl. 12-15.

  • 7.-8. Marts 2024

    • DM-finale for de 8 bedste hold på Mærsk McKinney Møller Videncenter i Sorø torsdag - fredag i uge 10.

  • Uge 11-14 2024

    • Træning af de 2 DM-vinderhold på DTU og Aarhus Universitet.

  • 7. april - 14. april 2024

    • EOES-finale i Luxembourg. De 2 DM-vinderhold fra Sorø deltager.

2017.05.11_EUSO2017CPH_(Peter_Bentsen)__DSC_1295.jpg

EOES opgaver

Her kan du downloade tidligere års opgaver og svarark.

DK Kvalifikation

2023 - Opgave & Svarark

2022 - Opgave & Svarark

2021 - Runden var aflyst

2020 - Opgave & Svarark

2019 - Opgave & Svarark

2018 - Opgave & Svarark

2017 - Opgave & Svarark

2016 - Opgave & Svarark

2015 - Opgave & Svarark

2014 - Opgave & Svarark

2013 - Opgave & Svarark

DK Finale

2023 - TASK 1 / TASK 2 - kommer snart

2019 - TASK 1 / TASK 2

2018 - TASK 1 / TASK 2

2017 - TASK 1 / TASK 2

2016 - TASK 1 / TASK 2

2014 - TASK 1 / TASK 2

2013 - TASK 1 / TASK 2

2012 - TASK A-D / TASK E-G

INternationale Finale

2022 Tjekkiet - TASK 1 / TASK 2

2021 Ungarn - TASK 1 / TASK 2

2019 Portugal - TASK 1 / TASK 2

2018 Slovenien - TASK 1 / TASK 2

2017 Danmark - TASK 1 / TASK 2

2016 Estland - TASK 1 / TASK 2 (kommer)

2015 Østrig - TASK 1 / TASK 2

2014 Grækenland - TASK 1 / TASK 2

2013 Luxembourg - TASK 1 / TASK 2

2012 Litauen - TASK 1 / TASK 2

2011 Tjekkiet - TASK 1 / TASK 2 (kommer)

2010 Sverige - TASK 1 / TASK 2

web_75mm_DSC03174.jpg

TILMELDING

 
 

Udvælgelse af deltagere til DM i Science/EOES på Sankt Annæ Gymnasium

Indledningsvist orienterer skolens EOES-ansvarlige alle 1.G’ere om DM i Science, hvor SAG har stolte traditioner. Orienteringen sker på en gymnasiesamling, og ud over en PP der ikke underdriver SAGs meriter bidrager et par af de forrige års deltagere med et indlæg, hvor de beskriver deres oplevelser.

Der lægges vægt på at der arbejdes i grupper a 3 personer, at opgaverne dækker fagene biologi, fysik og kemi, samt anvender matematik og at det er for unge talenter (må ikke være fyldt 17 år 31.12. dette skoleår. Man kan selv melde sig til den Science Audition, som udvælgelsen bygger på, men faglærerne indstiller også elever til deltagelse. Dette sker på baggrund af elevernes færdigheder i det naturvidenskabelige grundforløb.

 

Science audition.

Ud over de elever, der er indstillet - eller har meldt sig selv - indkalder de to EOES-ansvarlige lærere alle elever fra de naturvidenskabelige klasser til en teoretisk test (vedhæftet). Gymnasiet bakker op om EOES/DM i Science, så der er afsat timer til både den teoretiske test (80 minutter) og den efterfølgende praktisk-eksperimentelle test af 2 modulers varighed (3 timer). Den praktisk-eksperimentelle test består typisk i tidligere opgaver fra DM i Science’s kvalifikationsrunder.

 

Efter den teoretiske test udvælges 6-12 elever, som gennemfører den praktisk-eksperimentelle test, fordelt på de bedste til hhv biologi, fysik og kemi i den teoretiske test. Deres færdigheder her, som bedømmes ud fra de point, den enkelte har opnået, danner grundlag forudtagelsen af de tre elever, der skal udgøre SAGs hold i år.

 

Undervejs i forløbet offentliggøres navne (og klasse! Vigtigt) på de elever, der gik videre fra den teoretiske test ved en gymnasiesamling. Netop det at nævne klassen gør, at de øvrige elever støtter meget op om deres klassekammerater. Når de endelige udvalgte offentliggøres, sker det på tilsvarende vis, så der ern vis ’hype’ omkring udvælgelsen og kåringen.

 

Efterfølgende trænes deltagerne, men her må vi nok indrømme, at det ikke altid er så nemt at få gennemført i praksis. Nogle år lykkes det bedre end andre.

 

Hvis SAGs hold går videre fra kvalifikationsrunden, bliver dette også meddelt på en gymnasiesamling - og gør de ikke, så modtager de deres diplomer i stedet, stadig med fremhævelse af deltagernes flotte indsats.

 

Hvis SAGs hold vinder finalen og skal ud i Europa, gentages ovenstående under endnu mere festivitas. Hvis ikke, uddeles finalediplomer under tilsvarende opmærksomhed, ligesom begivenheden og resultatet offentliggøres på gymnasiets hjemmeside.

 

EOES-kontaktlærere:

Peter Gram Jensen (pj@sag.dk)

Tabita Winther (tw@sag.dk)

 


OM DELTAGELSE i EOES på HERNing GYMNasium

Vi har udpeget en naturvidenskabelig lærer som holdleder, som står for udvælgelse og træning af eleverne før konkurrencerne. Holdlederen er desuden med på turen til både 1. runde og evt. finale i Sorø.

I det naturvidenskabelige grundforløb, NV, stifter alle elever kendskab med bl.a. laboratoriearbejde og trænes i gode arbejdsmetoder ved eksperimenter, samt lidt databehandling og afrapportering.

Kort efter at studieretningsforløbene er startet udtager holdlederen de tre elever til DM i Science-holdet. Eleverne bestræbes udtaget fra forskellige naturvidenskabelige studieretninger, så forcer inden for hhv. fysik, kemi og biologi er repræsenteret.

Udvælgelsen foretages på baggrund af tilbagemeldinger fra naturvidenskabslærerne som har haft NV og dem som har de relevante studieretninger.

Holdlederen har derudover en kort samtale med de anbefalede elever, så det også er de elever som syntes at det kunne være spændende at deltage som udtages. Dette er sjældent et problem og eleverne er typisk meget stolte over at blive anbefalet deltagelse.

I perioden op til 1. runde mødes holdlederen og holdet for at træne samarbejde i laboratoriet, typisk ved at se på dele af opgaverne fra tidligere års konkurrencer. Holdet samles ca. en lektion en gang i ugen, efter skoletid. Undervejs bidrager andre naturvidenskabelige lærere også, så alle de relevante fag berøres på bedste vis.

Det nye hold mødes med det tidligere års deltagere, for at få overblik over indholdet på konkurrencedagene og få gode råd. Det er vigtigt at erfaringer går i arv fra år til år.

På konkurrencedagene står holdlederen for transport og andre praktiske opgaver (medbringer kitler, lommeregnere mm.).


Om deltagelse i EOES på Bagsværd Kostskole & Gymnasium.

På Bagsværd Kostskole & Gymnasium har vi en særlig 5-årig bioteklinje, hvor naturvidenskabsentusiastiske elever starter i 8. klasse og følges helt til 3.g. Niveauet og motivationen indenfor naturvidenskab i disse klasser er derfor generelt højt. Når vi deltager i DM i Science laver vi en intern udvælgelse indenfor denne klasse i 1.g. Nogle år har vi inviteret de andre 1.g'ere med frivilligt, hvis vi fornemmer at der er stemning for det (vi er et meget lille gymnasium, så vi kender hurtigt årgangens elever) - i biotek-klassen er det obligatorisk.

Vi, en biotek- og en fysiklærer afholder en intern praktisk konkurrence, fuldstændig svarende til den regionale kvalifikationsrunde, hvor vi bruger et af de tidligere kvalifikationssæt. Valget af opgave afhænger af tilgængelighed af materialer og så om emnet er nogenlunde indenfor en faglig rækkevidde for eleverne i forhold til hvad vi arbejdet med hidtil.

Arbejdet foregår i skoletiden, fordi det er skrevet ind som en del af dette særlige biotekspors identitet, at vi deltager i bl.a. DM i Science - og eleverne får i øvrigt enormt meget god erfaring ud af disse tre timer i laboratoriet. Typisk sammensætter vi grupperne ud fra en tilkendegivelse af, hvor interesseret den enkelte elev er i at gå videre, samt personlige dynamikker, fagligt niveau, pædagogiske overvejelser osv.

Når den bedste gruppe er fundet, tilbyder vi typisk at mødes 1-2 gange efter skoletid inden kvalifikationsrunden, for at træne lidt basal faglighed, fx: ioner, molberegninger, brug af mikroskop.

Hvis gruppen går videre til finalen, vil vi igen tilbyde at mødes et par gange efter skoletid for at træne færdigheder.

 

Ofte sker der i øvrigt det efter afholdelse af den interne praktiske prøve, at de fleste af eleverne har syntes det var vildt sjovt og foreslår om vi ikke kan gøre det igen. Så det prøver vi at finde tid til - for det er under alle omstændigheder en virkelig god træning for eleverne i både samarbejde, selvstændigt arbejde, praktisk og faglig tænkning. ​



OM UDVÆLGELSE og Deltagelse i EOES på dit gymnasium

Send en kort beskrivelse af forløbet på dit gymnasium til dmiscience.eoes@gmail.com, så sætter vi den ind her - især hvis I gør noget lidt anderledes og altid går videre ;)